Opstemning
Den polske konflikt spidsede til, og den polske general Smigly-Rydz, mente, at Polen om nødvendigt ville
kæmpe alene. England og Frankrig havde garanteret Polens selvstændighed og var nu optaget af at holde
løftet – og helst uden at komme i krig.
Marinus kommenterede det d. 16. august 1939 med en meget raffineret montage. Chamberlain og Daladier er optaget
af at holde balancen på en meget tynd line, og de bærer Polens stærke mand, Smigly-Rydz, imellem sig. Han er optaget af at vise sin styrke i en baglæns opstemning,
men uanset hvor godt han udfører den, er han afhængig
af de andre to.
Montagen er sammensat af op imod 20 billeder, hvis oprindelse er uklar.