Det glade hold
D. 15. maj 1940 lod Marinus som flere gange før Hitler optræde som en munter maler, der her sammen med
sine fornøjede faste assistenter er ved at overklistre verden med tapetbaner påskrevet hagekors og “Deutschland über alles”.
Foreløbig har de fået lagt den første bane på, og den dækker Vesteuropa – dog ikke
hele Norge, der p.t. stadig kæmper. Göring er ved at
gøre den næste bane klar, og den skal nok klistres hen over resten af Skandinavien, Polen og Balkan. Goebbels
er allerede ved at smøre lim på en tredie bane, og mon
ikke de har så mange, at hele verden kan blive dækket?
Montagen er sammensat af et billede af et verdenskort
og en modeloptagelse af tre figurer, hvorpå der efterfølgende er monteret hovederne af Goebbels, Hitler
og Göring. De
to tapetbaner er malet på med hvid
gouache, og teksten
er skrevet på til sidst.