Billederne blev kopieret på meget tyndt fotopapir, og hovederne og kroppene blev skåret ud, sandsynligvis med skalpel, og omhyggeligt tilpasset hinanden. Derefter blev de enkelte billeddele klæbet op på et grundbillede, der var monteret på et tykt stykke karton.
Det hele blev gået efter med en retoucherpensel og gouachefarve. Der blev malet skygger på, så alle elementer i montagen så ud til at blive belyst af samme lyskilde, og alle overgange blev gjort usynlige. Uønskede dele af billedet blev malet over, personer blev gjort tykkere eller tyndere, der blev malet hår på hovederne eller hår blev fjernet, højlys blev forstærket osv. På flere af montagerne blev teksten også malet direkte på.
Endelig blev billederne forsynet med en hvid kant, ganske som et fotografi kunne have det. Kun var den her malet på.”