Marianne nr. 136
Mariannes redaktør, Emmanuel Berl, skrev i 1971, i et tilbageblik: "I begyndelsen var der på forsiden, over 4 spalter, en fotomontage. Jeg blev mere og mere led
ved dem (...), fordi fotomontagen, når den lykkes godt, bliver et bedrag og endda en forførelse, der er desto
mere alvorlig, fordi læserne ikke ved det, de ved nemlig endnu ikke, at fotografiet kan lyve lige så meget som ordene.
Jeg havde troet, det ville være morsomt at vise en
spiller ved rouletten i Monte Carlo foran en stak jetoner, med hovedet af Malvy klistret på spillerens krop,
ledsaget af følgende tekst: ”Finansministeren ved sit arbejdsbord.” Fotografiet gjorde mig skrækslagen, det havde et autentisk udtryk, det var lige ved at snyde selv mig. Jeg trykte det ikke."
Med andre ord: Marinus havde lavet sin montage for
godt. Selv hans redaktør blev narret, og af angst for
også at narre læserne, ville Emmanuel Berl hellere sætte tegninger på forsiden.
ved dem (...), fordi fotomontagen, når den lykkes godt, bliver et bedrag og endda en forførelse, der er desto
mere alvorlig, fordi læserne ikke ved det, de ved nemlig endnu ikke, at fotografiet kan lyve lige så meget som ordene.
Jeg havde troet, det ville være morsomt at vise en
spiller ved rouletten i Monte Carlo foran en stak jetoner, med hovedet af Malvy klistret på spillerens krop,
ledsaget af følgende tekst: ”Finansministeren ved sit arbejdsbord.” Fotografiet gjorde mig skrækslagen, det havde et autentisk udtryk, det var lige ved at snyde selv mig. Jeg trykte det ikke."
Med andre ord: Marinus havde lavet sin montage for
godt. Selv hans redaktør blev narret, og af angst for
også at narre læserne, ville Emmanuel Berl hellere sætte tegninger på forsiden.
