Den 4. september 1884 blev Marinus Jacob Kjeldgaard
født i Sværtegade 5 i København som 5. søn af skomagermester Niels Peter Kjeldgaard og hustru
Cecilie, født Appel. Han blev døbt i Trinitatis Kirke d. 28. september samme år, og udover at han gik i Nørrevold friskole og Det forenede Velgørenhedsselskabs Drengeskole ved vi ikke meget om hans barndom.
Marinus afsluttede sin skolegang som 15-årig i år 1900 med en såkaldt Almindelig Forberedelseseksamen,
også kaldet præliminæreksamen. Den gav adgang til at søge ind på det meget elitære gymnasium, til at indstille
sig til adgangseksamen ved
Polyteknisk Læreanstalt
og til at søge ind i statens tjeneste.
Men Marinus skulle hverken studere eller være tjenestemand. Han ville være kunstner.